”Tiamat”

”To get the discussion started, assume that an arbitrarily advanced civilization has by whatever means necessary acquired and continues to maintain a transversable wormhole. This stage of the process is rather reminiscent of the recipe for dragon stew: First, find a dragon ...”
– Matt Visser, Lorentzian Wormholes.

Jonas Reeve, læge og neuropsykiater, er en mand på dybt vand. Han er på flugt fra sin fortid, og længere væk end Medusa Deep Space Research Facility kan man næsten ikke komme. Men knap vågner han af kryosøvnen, før mareridtet begynder..

”Malstrømmen sugede, en sølvgrå, koparret badebold hoppede frem og blev straks fanget i de hvirvlende sorte spiraler sammen med det lille, hjælpeløse skib. Reeve lukkede øjnene som badebolden foretog en desperat piruet på kanten af den inderste spiral, før den blev nedsvælget af det kosmiske afløbsrør. Da han åbnede sine øjne igen, svimmel og knap i stand til at stå oprejst, så han halvmånen dominere på en skyfri nattehimmel. Uagtet at månen var alt for stor eller måske alt for nær, bildte han sig kortvarigt ind, at han stod på Jorden. Men perspektivet var ikke det eneste, der drillede – goplen, den illuminerede gople der graciøst gled forbi eller snarere hang ubevægelig i det blæksorte rum mellem skibet og Merkur, var svær at ignorere.”

Læs ”Tiamat” i Science Fiction Cirklens nye antologi, INGENMANDSLAND: LIGE UNDER OVERFLADEN 4!