Lyngmanden

I 1890 tog Anders Berg, geolog ved Det Danske Hedeselskab, den lange tur fra København til Wesselhede. Under et kort ophold i Viborg anførte han en kuriøs episode i sin notesbog:

”Jeg havde nok bemærket, at en af hotellets stuepiger, en simpel bondetøs, havde sendt mig visse, ligesom nervøse blikke siden morgenstunden, men jeg lagde ikke noget deri, indtil hun til min store forbavselse passede mig op på gangen ud for mit værelse og forsøgte at tale mig fra at rejse til Wesselhede!

Hvorledes hun havde opsnappet denne information, ved jeg ikke, kanske hun har overhørt forstråd Mikkelsen og jeg tale derom forleden på Den gyldne Løve eller har set et af mine noterede kort på værelset. Hvorom alting er, jeg spurgte naturligvis pigebarnet, hvorfor mine rejseplaner bekymrede hende.

Først svarede hun tøvende og usammenhængende, men endelig fik jeg da ud af hende, at ’på æ hie guer æ ond.’ Hvad hun dog mente med det? ’Jow, ded wår jo den hornedes wi ...’ Stakkels barn! Jeg søgte på bedste vis at skjule mit smil, idet jeg blot takkede hende, men ved nærmere refleksion indser jeg, at der ligger en del alvor i denne ellers så uskyldige episode, thi den belyser det sørgelige forhold, at almuen endnu er degenererede og underlagt overtroens mørke.”

Find ud af hvordan det siden gik Anders Berg i ”Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden” i antologien LYDEN AF VANVID (H. Harksen Productions 2010), redigeret af Henrik S. Harksen og illustreret af Søren Klok.

Læs i øvrigt mere på www.hplmythos.dk